Skip to main content

Nye teknologitrends og forandrede medievaner: AI brager frem, og sociale medier går tilbage

Danskernes medieforbrug gennemgår konstante forandringer, og 2023 har ikke været nogen undtagelse. Med DR’s seneste rapport ’Medieudviklingen 2023’[1] er det tydeligt, at vi skal tilpasse os nye medievaner og teknologitrends. Her er fire interessante indsigter fra rapporten, som er vigtige at være bevidste om for at være på forkant i 2024.

Indsigter i danskernes aktuelle medievaner er interessante og nødvendige for at sikre relevans og effektivitet i markedsføringsindsatser. For året 2023 har vist bemærkelsesværdige ændringer i danskernes medieforbrug i alt fra sociale medier til streamingtjenester og podcastlytning.

1. ChatGPT vokser i popularitet

Rapporten fra DR fremhæver den eksplosive vækst i brugen af ChatGPT siden lanceringen i 2022. Med over 180 millioner brugere globalt i begyndelsen af 2024, og 72% af danskerne mellem 18 og 29 år, der bruger ChatGPT, er det tydeligt, at kunstig intelligens (AI) har cementeret sin plads i mange danskeres hverdag.

ChatGPTs popularitet indikerer, hvordan kunstig intelligens bliver en central del i vores liv. Kunstig intelligens evne til at skabe personligt og engagerende indhold kommer til at transformere målrettet markedsføring og kundeinteraktioner, og integrationen af AI-værktøjer som ChatGPT er derfor essentielt for at effektivisere og forbedre markedsføringstiltag.

2. Fald i brugen af sociale medier

En markant indsigt i rapporten er danskernes dalende daglige forbrug af sociale medier. Det er især Facebook, der går tilbage blandt de 15-24-årige, hvor 47% bruger Facebook på daglig basis imod 69% året inden. Helt generelt er den daglige brug af Facebook blandt danskere mellem 15 og 75 år faldet seks procentpoint siden 2022 og ni procentpoint siden 2021. Andre sociale medier som Instagram, Snapchat, X, TikTok og LinkedIn oplever også nedadgående kurver.

Især blandt yngre brugere kan skift i populærkultur og trends betyde, at visse platforme som for eksempel Facebook bliver set som mindre relevante. I takt med at nye platforme dukker op, kan de hurtigt overtage som de foretrukne kommunikationskanaler for yngre generationer, og det er derfor væsentligt løbende at følge udviklingen i ens målgruppes præferencer til kanalvalg.

3. Stigning i forbrug af videoindhold

Danskernes daglige minutforbrug på streamingtjenester er steget betydeligt fra 71 minutter i 2022 til 76,6 minutter i 2023. Især YouTube har styrket sin topposition over danskernes mest anvendte streamingtjenester, og YouTube ender således med en stigning på 11% i danskernes minutforbrug målt fra 2022 til 2023.

Stigende forbrug af videoindhold, især på platforme som YouTube, illustrerer skiftende indholdspræferencer mod mere dynamiske og visuelle formater. Det viser væsentligheden for virksomheder i at udvikle videobaseret storytelling og branded content.

4. Podcastlytning stagnerer blandt unge

Podcastlytning er stadig i fremgang, men væksten er aftagende, især blandt de 15-24-årige. For første gang siden målingerne begyndte ses et fald på 1 procentpoint i den ugentlige podcastdækning blandt de unge.

Stagneringen i podcastlytning blandt unge kan indikere markedsmætning, skiftende præferencer, eller at de mangler indhold, der appellerer endnu mere til dem. Det betyder, at indholdsproducenter og brands muligvis bør genoverveje deres tilgang til podcasts ved for eksempel at udforske nye formater eller medier, som appellerer mere direkte til yngre målgrupper og deres skiftende vaner.

Tilpas din strategi – skal vi hjælpe?

Tendenserne i rapporten fra DR giver os et vigtigt indblik i, hvordan danskernes medieforbrug udvikler sig. Rapporten peger på nødvendigheden i at forstå skiftende forbrugervaner, og at vi alle løbende bør tilpasse os virkeligheden, så vi sikrer den største relevans i vores markedsføringsindsatser.

Teknologier og medievaner udvikler sig hurtigere end nogensinde før. Tiden er nu til at tage proaktive skridt: Genovervej din markedsføringsstrategi, omfavn nye teknologier og forstå de skiftende medievaner. Fremtiden tilhører de forberedte, så tag det første skridt nu, og lad os hjælpe med at udnytte indsigterne til jeres fordel.

Ja tak, ring mig op!

    Outdoor marketing: Sådan opnår du succesfuld markedsføring i byrummet