Skip to main content

Outdoor marketing: Sådan opnår du succesfuld markedsføring i byrummet

Outdoor marketing er en effektiv måde at nå ud til en bred målgruppe. Selv i en digital tidsalder har reklamer i det offentlige rum en unik rolle at spille. I denne udgave af Grobowski Insights forklarer vi, hvorfor outdoor marketing stadig er så effektivt.

I en verden præget af digitalisering er det fristende at fokusere udelukkende på online markedsføring, men outdoor marketing bevarer fortsat sin relevans og effektivitet. Den store synlighed og muligheden for lokal målretning gør outdoor marketing til en værdifuld komponent i en markedsføringsstrategi. Det er en pålidelig måde at nå ud til en bred vifte af mennesker for at skabe bevidsthed om sit brand.

Pilen peger opad

Lad os starte med at kigge nærmere på tendensen i brug af digitale skærme i det offentlige rum. I USA er der en mærkbar stigning, hvor antallet af digitale skærme er steget med 43% på blot fire år, mens væksten forventes at fortsætte i Danmark samt andre vestlige lande i de kommende år. Ifølge analysevirksomheden WARC er outdoor marketing den næst hurtigst voksende marketingkanal på globalt plan i 2021.

Derudover forudsiger en analyse fra MarketWatch, at det globale annoncemarked for digital outdoor marketing vil opleve en vækst på 8,1% i perioden fra 2020-2026, hvilket understreger troen på digital outdoor marketing i fremtiden.[1]

Ser vi på trykte reklamer i det offentlige rum, viser vores egen analyse med udtræk fra Gallups database, at 59,4% ser reklamer på siden af busser minimum ugentligt, og at det er steget med 1 procentpoint i forhold til året forinden.

Og det er især blandt den yngre målgruppe, at outdoor marketing er synlig:

Kilde: Index Danmark/Gallup

En undersøgelse med respondenter i alderen 18-29 år fra Out-of-Home Consumer Survey Sweden viser desuden, at 25% i den unge målgruppe mener, det er mere sandsynligt, at de kan lide et brand, der markedsføres på outdoor medier. Samme størrelsesandel mener, at det er mere sandsynligt, at de køber/tester et brand, hvis det markedsføres på outdoor medier.

Derudover mener 31%, at annoncering på digitale skærme giver indtryk af, at brandet er markedsleder.[2]

1. Stor synlighed

Outdoor reklamer er svære at ignorere. De er synlige for alle, der passerer forbi, uanset om de er i bil, på cykel, til fods eller kører med offentlig transport. Placeringen i det offentlige rum giver reklamebudskabet en bred rækkevidde og mulighed for at nå ud til potentielle kunder i forskellige aldersgrupper og med forskellige baggrunde. Den store synlighed gør dermed outdoor reklamer ideelle til at opbygge brandkendskab.

59.4%

ser reklamer på siden af busser minimum ugentligt

Gallup Index/Danmark

2. Konstant eksponering

Outdoor reklamer er tilgængelige døgnet rundt 365 dage om året. Det betyder, at dit budskab konstant er eksponeret over for publikum i byrummet. Mens TV-reklamer kan zappes forbi, og online annoncer kan blokeres, er outdoor reklamer altid til stede og kan ikke slukkes. Den kontinuerlige eksponering opbygger en stærk top-of-mind bevidsthed hos målgruppen, så de i forbindelse med købsovervejelser tænker på din virksomhed.

3. Lokal målretning

Outdoor marketing giver mulighed for at målrette specifikke geografiske områder. Det er især vigtigt for lokale forretninger, som ønsker at nå ud til folk i deres nærområde. Bybusser, togstationer, plakater og andre udendørs reklameformater kan bruges til at målrette reklamer til bestemte geografiske områder.

4. Komplementerer andre reklamekanaler

Outdoor marketing fungerer godt som en del af en samlet markedsføringsstrategi. Som led i sin omnichannel markedsføring kan outdoor med fordel supplere andre kanaler som tv, radio og online reklamer. Ved at bruge outdoor marketing i forbindelse med andre medier kan du øge genkendeligheden og effekten af dit budskab.

31%

blandt 18-29 årige mener, at annoncering på digitale skærme giver indtryk af, at brandet er markedsleder

Out-of-Home Consumer Survey Sweden

5. Målgruppesegmentering

Med udendørs reklame kan du segmentere din målgruppe baseret på placering og tidspunkt. For eksempel kan du målrette morgentrafikken på vej til arbejde eller dem, der besøger indkøbscentre i weekenden. Det giver mulighed for at nå ud til de mennesker, der er mest tilbøjelige til at være interesserede i dit produkt eller din service på det rette tidspunkt.

Men hvordan kan man så arbejde kreativt med outdoor marketing?

Outdoor marketing giver en bred vifte af kreative muligheder. Fra store plakater og skilte til digitale skærme og interaktive installationer. Der er mange måder at engagere publikum på ved at skabe iøjnefaldende reklamer, der skiller sig ud i det offentlige rum. Vær kreativ, tænk ud af boksen og skab en oplevelse, folk vil huske.

Lad os give nogle idéer til at arbejde kreativt med outdoor marketing:

1. Guerilla marketing

Guerilla marketing handler om at skabe uventede og overraskende oplevelser for folk i det offentlige rum. Det kan for eksempel være flash mobs, interaktive installationer eller overdimensionerede reklamer såsom en stor oppustelig reklamefigur i form af et produkt, der står foran en butik eller andre steder i det offentlige rum.

2. Brug af gademøbler

Udnyt det offentlige rum ved at tilpasse gademøbler som bænke, skraldespande og busstoppesteder til at markedsføre dit brand eller budskab. Du kan også søge om tilladelse til at oprette midlertidige installationer i byrummet for at tiltrække opmærksomhed.

3. Mobil reklame

Brug køretøjer som mobile reklameplatforme. Det kan omfatte biler, cykler, eller endda folk iført reklamebudskaber, som uddeler prøver eller videregiver informationer til forbipasserende.

4. Augmented Reality

Udnyt moderne teknologi som augmented reality (AR) eller QR-koder til at skabe interaktive udendørs oplevelser. Du kan skabe AR-stier eller skjulte digitale skattejagter, som folk kan deltage på deres smartphones.

5. Deling på sociale medier

Skab en udendørs marketingkampagne så engagerende, at folk ønsker at dele den på sociale medier. Det kan eksempelvis være ved at tilføje et konkurrenceelement, hvor man kan vinde præmier ved at opfordre folk til at tage billeder og dele dem, som dermed øger kampagnens synlighed.

Udnyt potentialet gennem vores ekspertise

Outdoor marketing er fortsat en værdifuld markedsføringsstrategi. Den effektive synlighed i det offentlige rum gør outdoor marketing populært, og prognoserne i de nævnte analyser viser, at brugen af outdoor kun vokser i fremtiden. Kreative udendørs reklamer vil fortsat være afgørende for at skille sig ud og engagere sin målgruppe.

Hos Grobowski er vi klar at hjælpe jer med at udnytte effekten af outdoor marketing. Vi har ekspertise i at skabe engagerende outdoor markedsføringskampagner, der skiller sig ud i mængden og når ud til jeres målgruppe.

Lad os arbejde sammen for at skabe en effektiv løsning, der passer til jeres behov og mål. Kontakt os i dag for at komme i gang, og tag det næste skridt mod at styrke jeres markedsføringssucces i det offentlige rum.

Lad os give nogle eksempler på, hvor vi har skabt gode resultater med outdoor marketing

Ja tak, ring mig op!

    Når data taler for sig selv: Derfor skal du bruge videomarkedsføring som vækstmotor