At have en webside er efterhånden blevet en vital del af at drive forretning. Det er her, salget laves, og virksomheden brandes. Til trods for at det er blevet normalt at drive en hjemmeside, er stadig mange ramt af langsomme eller uoverskuelige designs. Vi har derfor udarbejdet en række simple tips til, hvordan du optimerer dit webdesign.

Webdesign er ligeså vigtig en del af din virksomhed som websiden i sig selv. For hvis din virksomheds hjemmeside ikke er optimeret eller har et svagt, visuelt design, kan det betyde, at dine besøgende ikke kommer igen – ligesom i en fysisk butik. Undersøgelser foretaget af HubSpot viser, at et uddateret webdesign i 94 procent af tilfældene forringer de besøgendes tillid til virksomheden. Læs med, og få nogle basale tips til, hvordan du optimerer dit webdesign.

1. Less is more. Undlad at fylde mere tekstindhold end højst nødvendigt på hjemmesiden i et håb om at rangere højere på Google. Du kan sagtens fortælle om din virksomhed i et kort og fængende afsnit. Alt for meget tekst ender med at skræmme læserne væk. Undersøgelser viser, at ca. 39 procent af de besøgende stopper med at engagere sig i indholdet, hvis der er for meget tekst. ‘White Space’, dvs. luftige mellemrum i tekst og billeder, er derfor et vigtigt designelement, der er med til at overskueliggøre din hjemmeside. Det skaber luft og bidrager til, at læseren nemmere kan skimme sig frem til vigtig information. Opdel derfor dit tekstindhold i små, letfordøjelige stykker med den vigtigste information.

2. Hold dig til det basale layout. Nyskabende designs kan være spændende, men din hjemmeside kan hurtigt blive uattraktiv og uresponsiv, hvis du integrerer for mange funktioner og elementer. Undersøgelser viser, at 38 procent af besøgende forlader hjemmesiden, hvis indholdet og layoutet ikke er attraktivt. Hold dig til basale, grafiske elementer, der er med til at gøre din hjemmeside visuelt tiltrækkende. Lad dine billeder bryde teksten, eller afprøv effekter som ‘Parralax’, der bidrager med dybde til dine billeder, når der scrolles på hjemmesiden. Dét skaber en ‘wow’-effekt hos dine besøgende, uden at det påvirker ydeevnen i dit webdesign.

Eksempel på et webdesign, som Grobowski har udarbejdet for den globale virksomhed SKOV. Målet var, at websiden skulle være overskuelig, responsiv og have samme udtryk på tværs af platforme. Bemærk, hvordan billeder og tekst tilpasses skærmen alt efter, hvilken enhed man benytter.

3. Optimer din hjemmesides indhold. Alt indhold såsom billeder skal være højtopløseligt, men på samme tid også have en lille filstørrelse. Helst ikke mere end 200 kilobytes – ellers risikere du, at din hjemmeside indlæses for langsomt, og brugeroplevelsen forværres. Det er vigtigt at have et responsivt webdesign, da hele 40 procent af de besøgende forlader hjemmesiden, hvis den tager mere end 3 sekunder at indlæse. Udover at optimere din hjemmesides indhold for almindelige computere, bør du også optimere den til mobile enheder, for mere end 50 procent af al internettrafik kommer fra smartphones og tablets.

4. Fokuser på brugervenlighed. Det er ikke kun det visuelle design, der er nøglen til en succesfuld hjemmeside. Det er ikke dig, der styrer musen, når kunden klikker sig rundt på din hjemmeside. Sæt brugeren i centrum, og tilføj interaktive muligheder i dit webdesign. ‘User-centric’ design er en standard tilgang i forbindelse med opsætning af websider. Hvad leder de besøgende efter på hjemmesiden? Et bestemt produkt, services eller informationer? Tydeliggør disse for brugerne, så de er lette at finde frem til. Se for eksempel Apple. Det første, man bliver mødt af på deres hjemmeside, er en iPhone. Og toppen opdelt alt efter, om man ønsker at købe enten en Mac, iPod, iPhone eller Apple Watch. Alt det, som brugerne leder efter.

Apples hjemmeside er det perfekte eksempel på en minimalistisk, men på samme tid brugerorienteret, hjemmeside. De ved, at 60 procent af deres salg kommer fra iPhones, og derfor er det også det produkt, som virksomheden sætter i centrum på hjemmesiden.

5. Test og tilføj web-venligt indhold. Hold dig fra at benytte Adobe Flash-elementer i dit webdesign. HTML5 er den nye standard til indhold såsom video, grafik og spil, og er integreret i de fleste moderne browsere. De besøgende skal derfor ikke installere ekstra plugins til deres browsere, som det ellers var tilfældet førhen med Adobe Flash. Efter at have tilføjet indhold, bør du til sidst teste dit webdesign i flere browsere. Til trods for at Chrome, Opera, Firefox og Safari alle er moderne browsere, indlæser de stadig hjemmesider på forskellige måder. Vær derfor sikker på, at din hjemmeside tilbyder samme brugeroplevelse uanset platform.

Fakta
Vidste du, at…

  • ‘Baskerville’ er den mest troværdige skrifttype, mens ‘Helvetica’ anses som den mest alsidige.
  • Mere end 48 procent af forbrugerne vurderer, om en virksomhed er troværdig ud fra dens webdesign.
  • Omtrent 44 procent af de besøgende forlader hjemmesiden, hvis den ikke indeholder kontaktinformationer.
  • Halvdelen af alle besøgende forventer, at hjemmesiden indlæses inden for 2 sekunder.

Har du brug for hjælp til, hvordan du optimerer dit webdesign? Kontakt Grobowski og hør mere om dine muligheder for at øge trafikken til din webside ved hjælp af et responsivt og appellerende design.