Vi søger en Online Marketing Specialist
Vil du drive digitale kampagner, der skaber resultater?
Er du skarp på digital marketing, og motiveres du af at udvikle og drive kampagner, der skaber synlige resultater? Vil du være med til at løfte vores digitale forretningsområde og rådgive vores kunder med strategiske løsninger?
Så er det dig, vi leder efter hos Grobowski!
Vi søger en ambitiøs og engageret Online Marketing Specialist, der har erfaring med markedsføring på særligt Meta og Google. Hvis du også har flair for LinkedIn, TikTok eller Snapchat, er det et ekstra plus. Har du styr på SEO? Endnu bedre!
Hos os får du ansvar fra dag ét og muligheden for at sætte retningen for vores digitale marketingindsats.
Dine opgaver:
- Udvikle og eksekvere strategier, der skaber synlighed, vækst og værdi for vores kunder.
- Planlægge, opsætte og optimere kampagner på Meta og Google Ads – altid med fokus på ROI.
- Analysere data og udarbejde rapporter, der tydeligt dokumenterer resultater.
- Deltage i newbizz-møder og rådgive kunder om digitale muligheder.
- Identificere nye trends og videreudvikle vores digitale tilgang i tæt samarbejde med teamet.
- Håndtere kampagneprocessen fra idé til eksekvering og optimering.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med online marketing – enten fra bureau, som freelancer eller internt i en virksomhed.
- Er vant til at arbejde med større kampagnebudgetter og kan dokumentere dine resultater.
- Har en strategisk tilgang, men nyder også at dykke ned i de operationelle opgaver.
- Er struktureret, datadrevet og god til at se nye muligheder i tallene.
- Du er dygtig til at formulere dig skriftligt og kan skrive tekster, der både engagerer og sælger.
Det får du hos os:
- En dynamisk arbejdsplads: Vores kontor i hjertet af Aarhus er inspirerende og fyldt med kreativ energi – street art, neonlys og masser af liv.
- Ansvar fra start: Du får frihed til at drive projekter og sætte retningen for vores digitale indsats.
- Udviklingsmuligheder: Vi giver plads til faglig og personlig udvikling – og opfordrer dig til at prøve nye værktøjer og metoder.
- En stærk teamkultur: Vi arbejder tæt sammen, har en uformel tone og lægger vægt på både resultater og et godt arbejdsmiljø.
Hvem er vi?
Vi hjælper vores kunder med at gøre deres idéer til virkelighed gennem dybe indsigter, kreativitet og stærke løsninger. Vi holder til i skønne og kreative lokaler midt på Vestergade i Aarhus C og vægter en hverdag, hvor det er sjovt at gå på arbejde og hvor vi i fællesskab er dedikerede til at skabe resultater, der både kan mærkes og måles.
Hos os handler det ikke kun om at levere løsninger – det handler om at skabe oplevelser, der rører mennesker og gør en forskel. Med passion, nysgerrighed og mod på at udfordre det forventede, arbejder vi sammen som et stærkt team for at løfte vores kunder til nye højder.
Vi tror på, at de bedste idéer opstår i et miljø, hvor kreativiteten flyder frit, og hvor samarbejde og godt humør går hånd i hånd. Velkommen til Grobowski – hvor vi tænker stort, arbejder hårdt og aldrig glemmer at have det sjovt undervejs!
Lyder det som noget for dig?
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex – vi indkalder løbende til samtale. Har du spørgsmål? Kontakt Peder på 30 22 33 44.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at skabe digitale succeser sammen!