Hos GROBOWSKI har vi stor erfaring med udarbejdelsen af pressemeddelelser. Vi har et indgående kendskab til medierne og de faldgruber, der er ved udformningen af en pressemeddelelse og den efterfølgende mediekontakt. For at give dig et simpelt overblik over de vigtigste ting, har vi samlet 8 gode råd til at opnå den rette pressestrategi.

 

1. Vurdér din egen historie
Man kan hurtigt se sig blind i egen begejstring – især når man gerne vil have sin historie i medierne. Du bør derfor tage de kritiske briller på og vurdere, om historien er interessant nok til at få medieomtale. Få eventuelt andre til at vurdere historiens nyhedsværdi. Det hjælper vi blandt andet vores kunder med, før vi går videre med tekstproduktion og presseindsats.

 

2. Gør op med forventningerne
En god start på at udarbejde en pressestrategi er at kigge på, hvilke forventninger du har til din historie. Tænk over, hvilke medier du selv kunne tænke dig at få din historie bragt. Skal det være de store eller små medier? Landsdækkende, lokale eller fagspecifikke medier? Husk altid at være realistisk.

 

3. Udvælg relevante medier
Relevans er nøgleordet for enhver pressemeddelelse. Man kommer absolut ingen steder med sin historie, hvis den ikke er relevant for det medie og de læsere, man henvender sig til. Udvælg derfor de medier, som du mener er relevante for din historie. Vi giver ofte ét enkelt medie historien eksklusivt – det sælger.

 

4. Undgå at skyde med spredehagl
Den største fejl, man kan begå, når man udsender sin pressemeddelelse, er at skyde med spredehagl. Medierne får hver dag tilsendt stakkevis af pressemeddelelser. Og meget få af disse har nogen relevans overhovedet. Det betyder, at de hurtigt bliver ignoreret. Undgå derfor at spamme medierne. PR-bureauer bliver sjældent ignoreret, hvis de før har fremsendt relevante historier til medierne.

5. Henvend dig til mediet personligt
Vi henvender os altid personligt til det udvalgte medie. Det kan eksempelvis være til en enkelt journalist eller redaktionen. Her rettes henvendelsen, således journalisten kan se, at der er tale om en personlig henvendelse i stedet for en massemail. Vi udvælger desuden nøje, hvilken journalist der skal kontaktes. Udvælgelsen sker på baggrund af, hvilke historier journalisten før har beskæftiget sig med. På den måde øger vi chancen for, at historien fanger journalistens interesse.

 

6. Opfølgende arbejde
Mange undervurderer betydningen af det opfølgende arbejde, som skal gøres, efter pressemeddelelsen er sendt afsted. Det er altid god idé personligt at kontakte journalisten eller redaktøren telefonisk og forklare dem, hvorfor det er en god historie for dem. Man skal passe på ikke at være anmassende. Og man kommer altid længst ved at udvise respekt. Derved fås et gensidigt forhold til journalisten.

 

7. Vedhæft eventuelt indhold
Chancen for at medierne bringer historien øges betragteligt, hvis man vedhæfter indhold til pressemeddelelsen. Velproducerede billeder og videoer fungerer som appetitvækkere, og desuden slipper journalisten for selv at skulle sende en fotograf på ud på en opgave, der måske ikke er så omfattende. Mediernes ressourcer er knappe – udnyt det.

 

8. Brug relevante data og kilder
Ved at inkludere data i pressemeddelelsen hjælper man journalisten med at gøre historien mere håndgribelig over for læseren. Her kan man blandt andet gøre brug af statistik og bruge forskellige kilder såsom en erfarings- eller ekspertkilde, der kommer med ét eller flere citater, der underbygger historien. Det øger pressemeddelelsens troværdighed. Hos Grobowski hjælper vi blandt andet med interview og udvælgelse af kilder.