Vigtig samarbejdspartner på Obtons imponerende vækstrejse

Obton er en af Europas største investorer inden for solenergi, som tilbyder investorer nem adgang til afkast gennem investering i solcelleparker.

Obton har eksisteret siden 2009, og bureauet vielen dank (nu en del af Grobowski) har helt fra starten været en vigtig samarbejdspartner for Obton. I løbet af vores samarbejde er organisationen vokset fra to medarbejdere til i dag at beskæftige over 200 medarbejdere. Obton står bag mere end 1.400 solcelleparker til en værdi af mere end 26 mia. kroner og med flere end 4.200 investorer.

BEHOV

Visuel identitet og salgsplatform

Da vi indledte vores samarbejde med Obton, havde de blandt andet behov for en stærk visuel identitet 0g en effektiv salgsplatform, som kunne støtte deres kommunikation og markedsføring. I de senere år har Obton især haft behov for vores rådgivning i deres interne marketingafdeling.

HANDLING

Grafisk design og rådgivning

Vi har udviklet Obtons visuelle identitet og sat de grafiske streger til virksomhedens website, prospekter, års- og ESG-rapporter, brochurer, præsentationer, roll-ups, brevlinje og meget andet. Vi har desuden ydet strategisk rådgivning i forbindelse med formidlingen af Obtons projekter for at tiltrække investorer.

UDBYTTE

Solid positionering på markedet

I vores tætte og lange samarbejde med Obton har vi været med til at støtte virksomhedens imponerende vækstrejse ved at levere høj kvalitet i vores design og rådgivning, som har været med til at positionere Obton som en af de førende virksomheder på markedet.

Hvad kan vi hjælpe dig med? Book et møde og lad os få en snak – det koster ikke noget. Ring eller skriv til Henrik.

Henrik Papsø Munk — +45 20130112henrik@grobowski.dk