Kampagne for Nordjyllands bedste studiejob
Nordjyllands Trafikselskab er altid på udkig efter chauffører med hjertet på rette sted, og derfor havde de et ønske om en kampagne målrettet unge, der kunne være interesserede i et studiejob som chauffør.
Når du tænker studiejob, tænker du måske arbejde i en butik eller på café. De færreste overvejer nok, at de også kan supplere deres SU med et studiejob som chauffør. Men det er altså en mulighed hos Nordjyllands Trafikselskab (NT), og netop det budskab ønskede de at få ud over rampen.
bedste
studiejob!
BEHOV
Målrettet kampagne til unge
Som hele Region Nordjyllands trafikselskab har NT altid behov for at kunne rekruttere chauffører til busser og flextrafik. I den forbindelse ønskede NT at målrette en del af deres rekrutteringskampagne specifikt mod unge, der kunne have interesse i et studiejob.
HANDLING
Payoff, website og messemateriale
Vi skabte kampagnens payoff ’Nordjyllands bedste studiejob’ for at understrege, at det er et attraktivt job for studerende. Vi designede et website med inspirerende fotos og citater fra andre unge, der allerede har studiejob som chauffør. På websitet finder man desuden en masse nyttige informationer om jobbet, og hvordan man søger. Derudover har vi designet flyers, roll-ups og andet materiale til messer, som er målrettet en yngre målgruppe.
UDBYTTE
Øget synlighed
Nordjyllands Trafikselskab fik en målrettet kampagne, som spreder budskabet om, at man faktisk også kan få studiejob som chauffør i busser eller flextrafik. Kampagnens payoff, website og forskellige grafiske materialer spiller en afgørende rolle i at skabe synlighed og gøre det nemt og overskueligt at søge jobbet.
Hvad kan vi hjælpe dig med? Book et møde og lad os få en snak – det koster ikke noget. Ring eller skriv til Kathrine.
Kathrine Lodberg Khamis — +45 3165 7031 — kathrine@grobowski.dk