Ny identitet og website til førende IT-konsulenthus

Nobly er et førende IT-konsulenthus med speciale i digital automatisering. Nobly gør komplekse arbejdsgange enkle og sætter strøm til virksomheder, så de bliver mere effektive.  

Nobly minimerer manuelle og tidskrævende opgaver og skaber i stedet automatiserede og digitale løsninger, som giver flere frie hænder til afgørende opgaver. Så vi blandt andet får et mere effektivt sundhedsvæsen med mindre administration og flere varme hænder. Og en mere konkurrencedygtig finanssektor med færre manuelle processer og mere tid til kunderådgivning. Netop det hjælper vi Nobly med at kommunikere og pakke ind i et appellerende visuelt univers, der taler lige til deres målgruppe af kunder.

BEHOV

Visuel profil og website

Nobly havde i første omgang behov for at få skabt en ny visuel profil, som samtidig kunne sætte retningen for designet af et nyt website. Alt sammen for at skabe et endnu mere professionelt førstehåndsindtryk overfor potentielle kunder.

HANDLING

Fornyet udtryk og styrket kommunikation

Vi satte stregerne til en ny visuel profil for Nobly, og vi fik skabt et nyt, flot website med fokus på brugervenlighed, hvor vi også producerede indhold til. Derudover har vi blandt andet designet flyers, PowerPoint-skabelon og konferencemateriale. Vi hjælper også Nobly med løbende indholdsproduktion om aktuelle emner i deres branche til deres forskellige kanaler.

UDBYTTE

Et stærkt fundament

Samlet set har Nobly opnået en styrket brandposition gennem den nye visuelle identitet og websitet. Nobly differentierer sig skarpere i markedet og står nu endnu bedre rustet til at tiltrække potentielle kunder.

Nobly siger

“Vi er yderst tilfredse med vores samarbejde med Grobowski, der blandt andet har skabt en helt ny visuel identitet for os med et nyt logo og en ny hjemmeside. Hele denne proces var ekstremt positiv og behagelig, da vi sammen kunne udforske idéer og drøfte visioner, hvor Grobowski bidrog med deres omfattende erfaring og ekspertise.

Vi har fuld tillid til Grobowski, og derfor henvender vi os altid til dem, når vi står over for udfordringer – uanset om det drejer sig om designopgaver, udviklingsopgaver eller behovet for en kvalitetsmæssig udarbejdelse af artikler. På kort tid forstår Grobowski vores behov og ønsker, og de rammer altid plet med deres løsninger, hvilket imponerer os gang på gang.

Vi møder altid vi et team, der ud over at være ekstremt dygtige også er utroligt venlige og imødekommende. De står altid klar til at hjælpe og rådgive os, og vi føler os virkelig i trygge hænder i samarbejdet med dem. Det er virkelig som at komme hjem til ens familie. Det er nemt og vi ved, at vi kan regne med dem.

Derudover er deres kreativitet i særklasse, og uanset opgavens omfang er kvaliteten af deres arbejde altid i top. Deres reaktionstid er også bemærkelsesværdigt hurtig, hvilket giver os en følelse af, at vi er deres eneste fokus. Det er en sand fornøjelse at arbejde sammen med Grobowski!”

Maria Gade Jacobsen
Marketing Coordinator, Nobly

Hvad kan vi hjælpe dig med? Book et møde og lad os få en snak – det koster ikke noget. Ring eller skriv til Hans.

Hans Læsø — +45 25788885hans@grobowski.dk