Kunde
Midttrafik

År
2021

Indeholder
Kampagne

Underholdende kampagne for Midttrafiks app

Midttrafik får den kollektive trafik til at glide i hele Region Midtjylland. Trafikselskabets havde et ønske om at få deres app ’Midttrafik live’ udover rampen, så endnu flere kan få automatisk besked, før bussen eller letbanen ankommer. Netop det hjalp vi Midttrafik med.

Med 892 busser, drift af Letbanen og Midtjyske Jernbaner står trafikselskabet Midttrafik i spidsen for den kollektive trafik i Region Midtjylland. Hos Midttrafik skal den kollektive trafik være hurtig, sikker, komfortabel og miljøvenlig, og dagligt stiller de sammenhængende transportmuligheder til rådighed for borgerne.

BEHOV

Få app til at flyve

I appen ’Midttrafik live’ kan du se, hvor Midttrafiks busser befinder sig lige nu. En GPS i hver bus sender signaler til appen, så du er opdateret ned til nærmeste meter. På den måde kan du nemt og hurtigt se, om bussen er forsinket. En feature i appen er, at du kan sætte sin telefon op til, at den automatisk giver besked, før bussen kommer.

Midttrafik havde behov for at markedsføre deres app ’Midttrafik live’, så endnu flere af deres kunder kunne få gavn af løsningen og nå bussen til tiden.

HANDLING

Leif giver dig besked, før bussen kommer

Hils på ’Midttrafik live’ – eller bare Leif. Leif er et lille stykke data personificeret i en figur. En push-besked (bus-besked), om man vil. Leif elsker sit job hos Midttrafik, for som han siger: ”En god dag er, når alle kommer med bussen.”

Leif er omdrejningspunktet i Grobowskis kampagneidé. Sammen med Midttrafik har vi skabt hele universet omkring den elskværdige Leif. Det er der kommet en sjov film ud af til sociale medier, som samtidig skabte fundamentet til forskellige former for offline marketing i byens rum ved Midttrafiks stoppesteder og i deres transportmidler.

UDBYTTE

Vinderkombination mellem humor og information

Kampagnefilmen blev vist på sociale medier, hvor den blev taget rigtig godt imod med mange interaktioner og positive reaktioner på især filmens underholdningsværdi gennem personificeringen af appen. Netop personificeringen blev det afgørende ekstra krydderi i formidlingen af appens værdi for Midttrafiks brugere.

Ved at kombinere humor med det informative budskab ramte kampagnen plet blandt målgruppen. Resultatmæssigt blev appen downloadet 14.036 gange i kampagneperioden. I første uge af kampagnen, er det en stigning på hele 377%.

Se filmen om Leif og de andre push-beskeder fra Midttrafik.

"Både vi og vores kunder er meget begejstrede for pushbeskeden Leif og for hele det univers, der er skabt rundt om ham. Grobowski har lyttet til vores behov og har sat sig grundigt ind i vores produkt, og så er de lykkedes med at skabe en kampagne, der både viser meget konkret, hvordan Midttrafik live kan hjælpe de rejsende i den kollektive transport, og samtidig bare er super sjov. Det er en rigtig svær balance, som Leifkampagnen rammer helt perfekt."

Jesper Fogh GottliebProjektleder, Trafikservice, Midttrafik

Behind the scenes

Hvad kan vi hjælpe dig med? Book et møde og lad os få en snak – det koster ikke noget. Ring eller skriv til Hans.

Hans Læsø — +45 25788885hans@grobowski.dk