Branding af nyt byggeri i Skanderborg

Ovenvande er en ny bydel placeret på grunden i området mellem naturen ved Lillesø og Skanderborg bymidte.

Boligprojektet Ovenvande skal omdanne det tidligere erhvervsområde til et levende byrum med offentlig adgang og privatliv og være med til at højne oplevelsen af Skanderborg. Vi indgik i et tæt samarbejde med Home, Laban Arkitekterne, Pilgrim og DOMIS-koncernen, som valgte os til at udvikle en grafisk identitet til projektet.

BEHOV

Identitet fra bunden

Som et helt nyt boligområde i Skanderborg havde Ovenvande behov for at få skabt en visuel identitet, der kunne formidle boligernes eksklusivitet og nærheden til vand. Ovenvande skulle derfor have en samlet pakke, der kunne markedsføre boligerne på bedste vis.

HANDLING

Den fulde pakke

Vi har blandt andet designet Ovenvandes logo, slogan og visualiseringen af den nye bydel, før den stod færdig. Vi har også designet tryksager, produceret tekster, lavet online markedsføring og udarbejdet forskellige film. Derudover udviklede vi projektets hjemmeside med en række forskellige funktioner, som fx en boligvælger med et interaktivt overblik over lejlighederne.

UDBYTTE

Løftede salget

Ovenvande fik en helstøbt pakke med visuelt appellerende materiale, der tiltrak potentielle købere til det bynære boligbyggeri i naturskønne omgivelser. Alt fra hjemmeside til tryksager har dermed været med til at løfte salget af boligerne.

”Vi har sat stor pris på Grobowskis arbejdsindsats, ihærdighed og fleksibilitet i processen omkring at få udarbejdet salgsmateriale, visualiseringer og annoncemateriale til Ovenvande. Det kan ofte være hektisk i slutfasen inden et projekt starter op, men det har de klaret med en effektiv og professionel tilgang.”

Morten ElmgaardPartner, salgschef, ejendomsmægler & valuar MDE, home Skanderborg

Hvad kan vi hjælpe dig med? Book et møde og lad os få en snak – det koster ikke noget. Ring eller skriv til Peder.

Peder van der Schaft — +45 3022 3344peder@grobowski.dk