Kunde
Business Region Aarhus

År
2022

Indeholder
Kampagne
Film og animation

Film i international SoMe-kampagne er set mere end 15 millioner gange

Business Region Aarhus arbejder målrettet med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet til Danmark et projekt, som er støttet af Erhvervsfremmestyrelsen og EU.

Vi har udformet en international kampagne for Business Region Danmark. Kampagnens omdrejningspunkt var videointerviews med faglærte fra forskellige lande, som i dag er bosat og arbejder i Danmark. Filmene har fået flere millioner visninger på sociale medier og har tiltrukket kompetent arbejdskraft til Danmark.

BEHOV

Udfordring af skaffe kompetent arbejdskraft

Arbejdsløsheden i Danmark er på under 3 procent, og arbejdspladserne i Danmark har ikke den faglærte arbejdskraft, der er brug for. Business Region Aarhus har i samarbejde med partnere i projektet ’Talent til Danmark’ arbejdet med målsætningen om at lokke flere faglærte fra særligt Sydeuropa og Østeuropa til Danmark.

I Danmark har vi rigtig gode arbejdsforhold sammenlignet med de fleste europæiske lande, og ønsket var at vise levende eksempler på det gode liv.

HANDLING

Kampagne giver syn for sagn

Vi har med Business Region Aarhus lavet en interviewserie med faglærte fra forskellige europæiske lande, der er bosat og arbejder i Danmark. Kampagnen fremhæver de mange fordele ved at arbejde i Danmark med en attraktiv balance mellem arbejde og fritid, sikre arbejdsforhold, fladt hierarki og veludviklet teknologi.

De faglærte, der ser med via LinkedIn, Facebook, Instagram og YouTube fra Syd- og Østeuropa og resten af verden kan spejle sig i faglærte, der er godt tilfreds med det nye job og liv i Danmark.

UDBYTTE

Flere millioner visninger

Filmene er indtil videre blevet set 15,5 mio. gange af faglærte fra en lang række europæiske lande samt Indien og Argentina. Over 100.000 har klikket sig ind på websitet, og over 2.000 har sendt en ansøgning.

Kampagnen havde en ambitiøs målsætning – at få faglærte i verden til at rykke teltpælene op og flytte til Danmark. Og vi er begejstrede for, at det lykkedes.

Hvad kan vi hjælpe dig med? Book et møde og lad os få en snak – det koster ikke noget. Ring eller skriv til Kathrine.

Kathrine Lodberg Khamis — +45 3165 7031kathrine@grobowski.dk