Stillingen er besat

 

Er du en dygtig journalist? Interesserer du dig for byens madscene? Elsker du at skrive?

Så er det lige præcis dig, vi søger hos design- og kommunikationsbureaet Grobowski. Her driver vi de lokale medier Smag Aarhus og Aarhus Panorama. Vi producerer avistillæg til Århus Stiftstidende, laver inspirerende kundemagasiner, fede kampagner og fængende indhold til hjemmesider. Blandt andet.

Lige nu har vi rigtig travlt med at hamre på tasterne, og vi søger derfor en dygtig, skrivende journalist, der kan hjælpe os med en række forskellige opgaver. Der er tale om en projektansættelse på minimum et år med mulighed for forlængelse. Stillingen er på 30-37 timer. 

Du skal blandt andet:

  • Producere redaktionelt og kommercielt indhold til madmediet Smag Aarhus, både digitalt og på tryk. Derudover skal du i samarbejde med Smag Aarhus’ redaktør drifte og videreudvikle mediet.
  • Producere og på sigt være med til at tilrettelægge indhold til avistillæg for Århus Stiftstidende og forskellige kundemagasiner.
  • Producere tekst til for eksempel hjemmesider, brochurer, kampagner m.m. for forskellige kunder.

Du:

  • Er en dygtig, skrivende journalist, der kender sin værktøjskasse og kommareglerne.
  • Interesserer dig for, hvad der sker på byens madscene.
  • Synes det er sjovt at skrive både redaktionelle historier og kommercielt indhold.
  • Har en redaktør i maven – eller redaktørerfaring – og har lyst til på sigt at tilrettelægge spændende journalistisk indhold, uanset om afsenderen er Smag Aarhus, Århus Stiftstidende eller en kunde i bureauet.
  • Lever op til klichéen ”kan have mange bolde i luften på én gang,” arbejder effektivt og overholder altid deadlines.
  • Er frisk på at springe til, når der pludselig er brug for hjælp til at levere et catchy slogan, læse korrektur, skrive et fængende nyhedsbrev eller lave en Instagramstory.

Du bliver en del af et hold på pt. otte faste medarbejdere. Vi har hjemme i et charmerende hus i Vestergade, hvor du også vil få din daglige gang. Vi har travlt, vi har det sjovt, vi elsker en god cappuccino og en snasket shawarma, og vi brænder alle for sammen at levere et fantastisk stykke arbejde til vores mange kunder.

Vi afholder samtaler fra uge 32 og frem og indkalder løbende. Send derfor ansøgning, CV samt et par artikler, du tidligere har produceret, hurtigst muligt, men senest onsdag den 5. august til job@grobowski.dk. Vi ser gerne, at du kan begynde den 15. august eller senest 1. september.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte journalist og redaktør for Smag Aarhus Louise Højmark på louise@smagaarhus.dk eller tlf. 31 35 70 50 på hverdage mellem klokken 8.00-14.00. Vi holder sommerferie i ugerne 29-30-31.