Skip to main content

Vi søger en energisk og struktureret projektleder

(Stillingen er nu besat)

Som vores nye projektleder har du altid det store overblik, og du vil være ansvarlig for projekter – lige fra oplægsskrivning til det færdige produkt. Du husker alle de ting, som vi andre kan glemme i farten. Du overholder alle planer og holder os alle i ørerne, så vores projekter færdiggøres inden for tidsrammen og på højeste niveau, samtidig med at du yder vores kunder den allerbedste service med et smil.

Vi forventer, at:
Du elsker at have travlt og løbe hurtigt.
Du vægter det gode samarbejde højt og ved, hvordan du motiverer din kollegaer.
Du er selvstændig, ansvarlig og målrettet i dit arbejde.
Du har masser af drive, er imødekommende og elsker at servicere kunder.
Du har fingeren på pulsen og altid følger med i, hvad der rører sig i vores branche.

Kvalifikationer:
Du har kendskab og erfaring med gode projektlederværktøjer.
Du er selvkørende og elsker at tage ansvar.
Du er detaljeorienteret og har kommerciel forståelse.
Du trives godt med daglig kundekontakt.
Projektledererfaring fra anden virksomhed/bureau vægtes højt.

What’s in it for you? Vi tilbyder:
Et sundt arbejdsmiljø – hvor vi har travlt, men også har tid til familie og fritid.
Mulighed for at præge virksomheden mod nye mål.
Et fedt arbejdsmiljø i et hyggeligt bindingsværkshus i skønne Vestergade.
Seje kunder og spændende projekter.
Danmarks flinkeste kollegaer.
Løn efter kvalifikationer.
En stilling på 30 – 37 timer.

Om Grobowski
Grobowski er et ungt design- og kommunikationsbureau med 8 år på bagen. Vi er små 10 kollegaer på vores kontor i Vestergade i hjertet af Aarhus. Til dagligt skaber vi effektive kommunikationsløsninger for en masse spændende kunder. Ud over Grobowski, ejer og driver vi også citymagasinet Aarhus Panorama, Kulturportalen.dk og madmediet Smag Aarhus.

Send din ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig! Send din ansøgning og dit CV til projektleder@grobowski.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe på 88977070 eller skrive til Peder van der Schaft på peder@grobowski.dk eller Hans Læsø på hans@grobowski.dk

Ansøgningsfristen er d. 11. august 2019.

Vil du vide mere om Grobowski, så kig forbi:

www.grobowski.dk
www.aarhuspanorama.dk
www.kulturportalen.dk
www.smagaarhus.dk

Ja tak, ring mig op!

    Grobowski åbner kontor i Stockholm