Kunde
Det Etiske Råd

År
2015

Indeholder
Logo og visuel identitet
Brevlinje
Strategisk Rådgivning
Tryksager
Hjemmesider
Nyhedsbreve
SoMe

Stærk visuel identitet og hjemmeside til Det Etiske Råd

Det Etiske Råd udreder etiske spørgsmål, der er forbundet med store forandringer i samfundet. Rådet havde et ønske om at få skabt en ny visuel identitet og en brugervenlig hjemmeside – og her kom vi ind i billedet.

Det Etiske Råd blev etableret i 1987 og er et uafhængigt råd nedsat af sundhedsministeren. Rådet består af 17 medlemmer, der bliver udpeget for en treårig periode. Medlemmerne har en blandet baggrund som fag- og lægpersoner, der rådgiver og skaber debat om etiske spørgsmål i vores samfund. Det kan for eksempel være nye teknologiers påvirkning på menneskers liv, naturen, miljøet og fødevarer.

BEHOV

Et råd i udvikling

Det Etiske Råd følger de nyeste teknologiers indflydelse på samfundet. Derfor er det også vigtigt at signalere udadtil, at rådet selv er i udvikling. Netop det skulle en ny visuel identitet og et opdateret website være med til at underbygge.

HANDLING

Sammenhængskraft på tværs af platforme

Grobowski har designet Det Etiske Råds nye visuelle identitet, som blandt andet omfatter logo, brevlinje, tryksager, designmanual og opbygningen af en ny hjemmeside, der er understøttet af den nye visuelle profil. Se hjemmesiden her.

UDBYTTE

Underbyggende og genkendeligt

Det Etiske Råd har fået skabt en visuel identitet med et nyt logo, der på en subtil måde visualiserer rådets arbejde, hvor kompetente personer med forskellige baggrunde og meninger får en stemme i vigtige etiske debatter. Den nye profil er samtidig blevet foldet ud på alle platforme, hvor Det Etiske Råd er afsender i alt fra brevlinje til hjemmeside, så det nye visuelle udtryk skaber en vigtig genkendelighed.

Grobowski har skabt en ny visuel identitet og designlinje for henholdsvis Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité. Designlinjerne er tidssvarende i deres udtryk og opfylder til fulde behovet for at anvende designet fleksibelt på vores mange målgrupper og forskellige platforme. Den visuelle identitet trækker tillige tråde ind i den samlede visuelle identitet under Ministeriet for Sundhed og Ældre.

Christa Lundgaard KjøllerSekretariatschef, Det Etiske Råd

Hvad kan vi hjælpe dig med? Book et møde og lad os få en snak – det koster ikke noget. Ring eller skriv til Peder.

Peder van der Schaft — +45 3022 3344peder@grobowski.dk