Skip to main content

9 råd til content marketing – og hvordan du kommer i gang

Du har sikkert hørt betegnelsen før: ’content marketing’. Hvis man driver forretning, er det en markedsføringsdisciplin, der er blevet vigtigere end nogensinde før. Mens internettet indeholder mange traditionelle reklamer, er forbrugerne begyndt at efterspørge indhold, der skaber værdi. Men hvordan kan man udnytte det gode indhold og content marketing til at sælge mere, hvis man aldrig nogensinde har arbejdet med det før? Vi giver dig 8 gode råd til, hvordan du kommer i gang med content marketing.

1. SEO er en vigtig del af content marketing
For at øge tilgangen af nye kunder, er du nødt til at gøre din hjemmeside synlig og let at finde. Det kan du gøre både ved hjælp af betalt markedsføring, men også gratis ved hjælp af søgemaskineoptimering – også kaldet SEO. Reglen er, at du skal kunne findes på første side af Google.

Før i tiden var det nemmere at udnytte bestemte nøgleord til at optimere i forhold til at blive fundet på Google. Men algoritmerne ændrer sig hele tiden, og i dag handler SEO i høj grad om at levere kvalitetsindhold, som får flere besøgende til at bruge mere tid på din hjemmeside. Det vigtigste er derfor ikke udelukkende at bruge bestemte nøgleord, men i højere grad at producere værdifuldt indhold. Derfor betegnelsen content marketing.

content_marketing
2. Skab tillid med content marketing
Effektiv content marketing er med til at opbygge tillid hos forbrugeren. For at skabe tillid gennem dit indhold skal du lade være med at sælge, og derimod fokusere på at fortælle. Tell don’t sell. Med content marketing kan du fortælle din virksomheds historie – og hvorfor din virksomheds produkter skaber værdi for kunderne.

Det vigtigste er, at du får mulighed for at fortælle din målgruppe, at du kender til deres udfordringer, og hvordan du og dit produkt kan hjælpe. Du skal bevise, at du er thought leader. At du har den ekspertise, der skal til for at hjælpe dem. Samtidig skal du skabe en menneskelig relation til personerne bag skærmen i stedet for, at de ’bare’ er kunder.

3. Få lagt en strategi
Før du overhovedet går igang med din content marketing, bør du lægge en strategi. Mere end 60 % af de organisationer, der har succes at markedsføre sig med indhold, har en nedskrevet content marketing-strategi, ifølge en undersøgelse lavet af Dansk Markedsføring og Brand Movers. 

Først og fremmest handler det om at sætte tonen. Hvilken stemning skal der være i vores indhold – og hvilket indhold skal vi producere? Hvad står vi for, og hvordan kommer det til udtryk? Og hvad forsøger vi at opnå med content marketing i virksomheden? Dernæst kan du påbegynde arbejdet med at skabe indhold.


4. Start med blogindlæg
Blogindlæg er en af de mest simple måder, man kan begynde at arbejde med content marketing. Det er her, du får muligheden for at fortælle din historie og producere indhold, der skaber værdi for dine kunder. Selvom blogindlæg er en af de mere simple måder at skabe indhold på, er det på samme tid en af de mest effektive.

Alt, du har brug for, er en ekspertise inden for et givent felt – gerne det produkt eller den ydelse, som du sælger. Den ekspertise skal du forsøge at give videre til læseren gennem dit blogindlæg. På den måde får kunden mulighed for at vurdere, at dit produkt meget vel er det bedste valg – og at du har hjulpet dem på vej til at træffe valget. Det skaber værdi og loyalitet.

5. Del indhold, og skab engagement på de sociale medier
Vi skal aktivere målgruppen. Det er her, de sociale medier kommer ind i billedet. Udover at være steder, hvor man kan dele sjove kattebilleder med sine venner, så er kanaler som Facebook, Instagram og LinkedIN også verdens største indholdsdatabaser. Og dit indhold skal være let at dele med dine følgere på platformene.

Hver eneste gang, du udgiver et nyt blogindlæg, bør du annoncere det på dine sociale medier. Allerbedst er det, hvis dit indhold skaber så meget værdi, at det bliver delt bredt, og at du på den måde opnår en større rækkevidde med dit budskab.


6. Producer forskelligartet indhold
Næste skridt er at producere nyt indhold, som er tilpasset andre medier end din egen hjemmeside. Visuelt content er effektivt og opnår nemmere opmærksomhed. Men her bliver sværhedsgraden også skruet i vejret.

Et naturligt næste skridt er at lave en nyhedsmail med spændende indhold. Infographics, videoer, top 10’er og how-to-guides er klassiske content marketing-eksempler, der skaber værdi for dine kunder. Gerne i form af den hjælp eller know-how, som indholdet bidrager med. Det er vigtigt, at dit indhold i din nyhedsmail ikke blot bliver copy-paste af indhold, du allerede har produceret.

7. Fokuser på ’inbound marketing’
Efter du har cementeret værdien af dit brand over for din målgruppe, kan du med fordel bevæge dig videre op ad content marketing-stigen. Her kan du begynde at producere mere dybdegående indhold, som måske kræver flere ressourcer at producere. Det kan for eksempel være i form af e-bøger, podcasts og webinarer, som skaber endnu større værdi for målgruppen.

Altså indhold, man normalt vil betale for. Dine besøgende skal stadig betale – bare ikke med almindelig valuta. Gør det obligatorisk for de besøgende at indtaste deres kontaktinformationer for at kunne tilgå dit indhold. Kontaktinformationer er meget mere værdifulde, end de fleste tror. De kan i sidste ende konverteres til salg. Content marketing kan på den måde være din vej til nye, loyale kunder i forbindelse med en effektiv content marketing-strategi.


8. Lad robotterne gøre arbejdet med ’marketing automation’
Nu har du fået fat i en masse leads. Men hvad gør du for at omdanne dem til kunder? Det virker indlysende at kontakte dem og råbe: ”Hey, vi har et produkt, der passer dig!”. Men nej, det er langt fra den optimale løsning. Marketing automation handler om fortsat at pleje dine leads og sende løbende, relevant indhold, som følger dem i købsbeslutningen. Effektive systemer til dette er HubSpot eller deres danske modstykke Agilic.

Helt specifik hjælper de med at følge dine kunder gennem købsbeslutningen ved hjælp af avancerede algoritmer. Du modtager data, der hjælper dig med at se, hvilke produkter potentielle kunder er på udkig efter. Efterfølgende sendes der automatisk indhold til dem baseret på deres individuelle adfærd. Hvis du selv har mod på at sætte det hele op, kan du benytte en løsning som Agile CRM, der er billigere og passer til virksomheder med et mindre marketingsbudget.

9. Mål dine resultater
Det sidste punkt på listen er det vigtigste. Hvad er hele meningen med din strategi, hvis den ikke giver resultater? Effektmålingen skal tage udgangspunkt i dine KPI’er – Key Performance Indicators – også kaldet nøglemål. Det kan eksempelvis være antal producerede blogindlæg, følgere på de sociale medier, trafik på hjemmesiden, konverteringsrate, videoafspilninger, bestillinger og salg.

Oftest vil de vigtigste mål være dem, der i sidste ende giver salg. Det kan være et booket møde, en bestilling eller en ny abonnent. På samme tid kaldes de tiltag, der understøtter vejen til dit salg, for mikro-mål. Det kan være målet for mængden af indhold, som du producerer, besøgende på din hjemmeside eller følgere på de sociale medier.

Følger du ovenstående guide, øger du chancen for at lykkes med din content marketing. Mere end halvdelen af de virksomheder, der arbejder med content marketing, har en veldefineret strategi.  Men i sidste ende kræver det erfaring at lykkes i arbejdet med den indholdscentrerede strategi. Hos Grobowski tilbyder vi en lang række produkter, der understøtter din content marketing. Alt inden for indholdsproduktion og sociale medier. Læs mere her.

Ja tak, ring mig op!

    Grobowski åbner kontor i Stockholm